hi skat

South Africa
January 12, 2007 3:33am CST
Hej skat, Jeg sidder her med en masse af følelser og tanker, og vide ikke hvordan jeg skulle formulere og sætte dem bag hinanden så de kan give mening, men jeg vil prøve… Du er så en fantastisk person – kærlig, sød, omsorgsfuld og med godt humør. Vi er så meget det samme og vil det samme, at det ligner et forhold skabt i himlen. Du giver mig så meget, som jeg aldrig har fået af mine tidligere kærester, og derfor har jeg tænkt at det må være den rigtige for mig. Jeg vil aldrig finde én, der ville kunne give mig mere end du gøre… Den anden dag har du sagt til mig at du er bange for at jeg ikke kunne følge med følelsesmæssigt, og tror mig, jeg ønsker mere end noget andet at jeg kunne, men jeg må være ærlig overfor mig selv og indrømme at – det kan jeg ikke… Gud vide, jeg prøvede, lige præcis fordi jeg vide at jeg ikke ville kunne finde bedre. Men stadig er der noget der holder mig tilbage, så jeg ikke kan give dig så meget som jeg gerne vil. Måske skyldes det at tingene gik for hurtigt. Måske i min under bevidsthed, har det noget at gøre med min eks, at jeg lige er kommet ud af et forhold, hvor jeg troede at det var ham jeg vil giftes med og være sammen med resten af mit liv… selvom jeg ikke vil tror på det, men jeg bliver nødt til at tænke på alle muligheder, og områder i mit liv, hvor jeg har tingene, som jeg ikke helt er blevet opklaret med. Måske savner jeg bare at være alene, uden forpligtelser og at skulle tage hensyn til andre end mig. Jeg har altid gået fra et forhold til det næste uden at nyde single livet og mig selv, og hvor jeg kun have sig selv at tænke på… og jeg er bange for at starte den næste forhold uden aldrig at have oplevet det (single livet)… Jeg vide at jeg kunne miste dig ved at skrive dette brev, fordi du sagde at det skal være alt eller ingenting, og det er nok det mest dårlige tidspunkt jeg kunne have valgt, nu når du allerede har fortalt næsten alle om os. Det sidste jeg vil er at miste dig, men lige nu kan jeg bare ikke give dig så meget som jeg får af dig, og det er unfair overfor dig. Dét jeg har brug for lige nu er at finde mig selv, og det er noget jeg synes jeg skulle gøre alene. Jeg vil hellere end gerne have at vi stadig skulle ses (som venner) og træne sammen, men jeg vide også at du nok ikke bare vil være min ’ven’… Jeg vil være meget træt af at skulle miste dig som ven, fordi jeg vide (eller håber) at vi nok ville finde sammen igen, når jeg er klar. Fordi når jeg ser mig selv sammen med én jeg vil dele resten af mit liv med, er det dig jeg ser, men det vil jeg nemlig først være helt sikker på, når jeg har prøvet at være alene, og vide hvad det er jeg vil ud af livet. Jeg forventer ikke at du venter på mig, fordi jeg vide ikke hvor lang tid jeg har brug for at finde mig selv. Men jeg vil altid være der for dig, hvis du har brug for én at snakke med, og det håber jeg du også ville være for mig, men det må du selv om. Jeg vide ikke hvad mere jeg skal sige, det hele er så rodet oppe i min hoved, men jeg vil bed dig om at du ikke prøve at tale mig ud af det… Jeg vil gerne være sammen med dig, det skal bare ikke være nu, ikke som kæreste i hvert fald. Måske ville du også kunne falde mere til ro, og får bedre styr på dine følelser på denne måde (ligesom du ønskede…) Det eneste jeg ønsker er at vi stadig kan blive venner indtil den dag jeg vide hvad jeg vil. Det var så utrolig svært at skrive dette brev, men jeg vil ikke være tilfreds med at give dig mindre end det du fortjener, og du fortjener og få mig 200 % og ikke kun de 75 % jeg kan give lige nu… Håber du kan forstå og støtte mig, selvom du ikke vil, men tror mig, det kan kun gøre vores forhold stærkere og bedre den dag vi så komme sammen igen. Har brug for at lære dig at kende som du er, og for at se om du kan lide mig som jeg er uden alle de overfældende kærlige følelser der gøre man blind. Jeg har så mange gange før troede at dét bare var dét, men så var det ikke, fordi jeg blev styret alt for meget af mine følelser, og lade det hele gå for hurtigt fra starten… Jeg vil ikke lave det samme fejl igen, og blive derfor nødt til at sige stop, inden jeg kommer til at såre dig endnu mere. Og at såre dig er helt sikkert ikke det jeg vil. Indtil nu har du altid været meget forstående, og jeg håber at du kan se tingene fra min side, og ikke være for sur på mig. Lad mig vide om det er noget du kan acceptere eller ej. Kærlig Hilsen Marilize
No responses